2. september 2010
FDFcenter.dk

Aktiviteter for konfirmandhold

FDF udfordrer jeres konfirmander med to tilbud om en anderledes konfirmandundervisning. En konfirmandundervisning, der kombinerer team-building, leg, fantasi og kristendomsformidling.
 
 
1. ”Jagten på det hemmelige tegn” er en dag på FDF Friluftscenter Sletten, hvor konfirmanderne holdvis med en GPS i hånden skal finde ni forskellige poster. For at løse posterne skal det enkelte hold kunne arbejde sammen, bruge hinandens stærke sider og være kreative.
Hver post tager udgangspunkt i et af de kristne tegn – brød, kors, due, trekant, regnbue, anker, skib, lys, hjerte. På hver post er der en kort fortælling der handler om tegnet, en aktivitet og til slut skal alle konfirmanderne tage et foto af tegnet. Dette foto bruges til minde om dagen, og kan bruges som oplæg i den videre undervisning af konfirmanderne. Læs mere her.
 
Deltagere
Arrangementet er planlagt til at rumme ca. 60 konfirmander. Der kan efter aftale fint være flere/færre
 
Tidsramme: (6 timer)
 
Pris:
Grundpris kr. 3.200,00 ved 60 deltagere (eller færre). Ved flere deltagere aftales prisen.
For aktiviteter betales kr. 65,00 pr. person.
For frokost betales kr. 40,00 pr. person. (Hvis I selv medbringer mad er prisen selvfølgelig kr. 0).
 
Kontakt: FDF Friluftscenter Sletten, Aktivitetschef, Tomas B. Kolind Vilstrup, naturvejleder@FDF.dk, 86 84 57 59.
 
 

Konfirmand med GPS

 
2. ”Korsets gåde” er en to timers skattejagt med en GPS rundt i Århus Midtby. Undervejs modtager konfirmanderne på deres mobiltelefoner lyd, filmklip og spørgsmål som ledetråde til at finde skatten. Skattejagten kombinerer aktiviteter med en rundtur i midtbyens kirker og fortællinger fra Biblen.
”Korsets gåde” er et forsøg på at kombinere kristendomsformidling med nye medier og aktiviteter, hvor konfirmanderne skal være fysisk aktive. Vi stiller med en person, der introducerer konfirmanderne til GPSerne og sætter skattejagten i gang og afslutter den.
 
Deltagere: 5-24 deltagere
 
Tidsramme: To timer. Foregår pga. åbningstiderne i Århus Midtbys kirker mellem kl. 10-13, med mindre andet er aftalt.
 
Pris: Kr. 1000-, per hold (inkluderer lån af GPSer og mobiltelefoner).
 
Kontakt: Morten Gottlieb Jespersen, mortengottlieb@FDF.dk, 28536700.