6. september 2010
FDFcenter.dk

Velkommen til

FDFs Historiske Samling har til huse på Æblegården. Her er udstillet en lang række effekter og billeder, som giver et godt indtryk af FDFs og FPFs festlige og farverige historie igennem over hundrede år. I et af lokalerne arrangeres hvert år en specialudstilling, der sætter focus på et afgrænset område. Der har været specialudstilling om f.eks. væbnerarbejdet, sejlads, forbundsdragten, FDF under 2.verdenskrig og musikken i FDF. I øjeblikket er der en særudstilling om 1970'erne.

FDFs Historiske Samling

 

Hvorfor historie?
Vi oplever i disse år en stærkt sigende interesse for historien set under et. Der udsendes bøger og film i store oplag som aldrig før, og interessen samler sig ikke kun om ” de gamle dage”, men også om den nyere historie. Vi kan lære noget og få inspiration fra vores fælles fortid. Eller sagt på en anden måde: ”Hvem er vi egentlig – og hvor kommer vi fra?”.

 

FDFs Historiske Samling 2

Det hele drejer sig om at kunne give historierne videre. Om at formidle de gode fortællinger gennem ord og billeder. Med de digitale mediers rivende udvikling har mulighederne aldrig været større. Som det er blevet sagt: ”Al historieskrivning er forkortelseskunst!” Derfor ligger der en stadig opgave i at kunne videregive de utallige historier i et passende omfang.